Julens fred har lagt sig, året går på hæld og et nyt står på spring – snart foldes 2016 i erindringens gemmer til eftertankens perspektiv i mindernes bog.
Men før det nye år skydes ind på årenes bane i den nye kalender, skal trompeterne blæse fanfare med hyldest og tak til kunder, medier og netværk for et helt fantastisk år, hvor vi sammen føjede nye alen til profil og kendskabsniveau med enkle strategier, skarpe ord og stramme tekster.
Tak for forventninger og tillid. Tak for dynamiske møder, innovative krumspring og kreative rundture. Tak for inspiration, ideer og udfordringer, tålmodighed og begejstring, hyggesnak og kaffe i litervis…
…vi er stolte over at spille med på både gamle og nye baner blandt byggeriets mellemstore spydspidser, og vi glæder os til i det nye år at fortsætte samarbejdet om at forvandle jeres tanker, ideer og gøremål til nye synlige mål, der på vej mod fortsat positionerer jeres virksomheder stærkt i markedet.